Lars Munch, bestyrelsesformand for JP-Politikens Hus, står til at få sit honorar på 2,5 millioner kroner kraftigt reduceret efter stor debat den seneste tid om de høje betalinger i bestyrelserne bag JP-Politikens Hus, der er Danmarks største mediehus.

Ifølge Finn Junge Jensen, formand for Politiken Fonden, som er en af ejerfondene bag JP-Politikens Hus, står Lars Munch til at få nedsat sit årlige honorar til omkring det samme som hans forgænger Peter Bartram, der fik 950.000 kroner

Det er ellers blot godt to uger siden, at Lars Munch blev udpeget som formand for bestyrelsen for virksomheden. Her kom det frem, at det årlige honorar ville blive 2,5 millioner kroner mod de 950.000 kroner, som hans forgænger Peter Bartram, den tidligere forsvarschef, fik.

79-årige Finn Junge Jensen blev i den forbindelse indsat som formand for ejerfonden Politikens Fonden og var derfor med til at fastsætte det store honorar, som næsten ingen andre bestyrelsesformænd i Danmark får.

Munch kom tilbage til mediehuset på et tidspunkt, hvor JP-Politiken var plaget af økonomiske udfordringer, og hvor blandt andet Jyllands-Posten har været gennem fyringsrunder. Samtidig blev Peter Bartram fyret fra sin post som formand. I stedet blev Lars Munch, der hidtil var formand for Politiken Fonden, sat ind til at lede driftsbestyrelsen.

»Vi stod i en ekstraordinær kritisk situation efter Peter Bartrams afgang. Derfor bad vi Lars Munch om at smide alt, hvad han havde i hænderne, og lave en intensiv arbejdsindsats i en periode. Det er han i fuld gang med, og honoraret har modsvaret det,« siger Finn Junge Jensen.

Ekstraordinær indsats

Men de seneste uger har der været stor debat om de mange penge, som de magtfulde mænd bag mediehuset er blevet tildelt. Senest har formanden for Jyllands-Postens Fond, Jørgen Ejbøl, betalt en særlig bonus på 2,1 millioner kroner tilbage.

Og mandag morgen har Erhvervsstyrelsen indledt en undersøgelse af forholdene i fondene, herunder også Lars Munchs honorar.

Nu siger Finn Junge Hansen, at de 2,5 millioner kroner til Lars Munch hele tiden blot har været midlertidig, men at man bare ikke har fået det fortalt offentligt.

»Efter den ekstraordinære indsats er overstået, vil det være det almindelige honorar, som vil være på tale. Jeg tror, at det er 950.000 kroner eller lige deromkring,« siger Finn Junge Jensen.

Hvorfor meldte I ikke det ud, da Lars Munch blev formand?

»Vi var helt indstillet på, at vi stod i en krise. I en sådan krise skulle vi se på, hvordan bestyrelsen skulle sammensættes sammen med flere vigtige andre opgaver, som vi står overfor. Derfor var det for os magtpåliggende at sikre Lars Munch, indtil den situation var afklaret.«

Men ville det ikke være bedre blot at informere om, at det var et midlertidigt højt honorar, da Munch blev formand?

»I bagklogskabens lys skulle vi måske have præciseret, at det var et midlertidigt honorar, som vi var nødt til at betale i en periode.«

Blandt de store virksomheder i C25-indekset er det blot de fire formænd i Mærsk, Novo Nordisk, Danske Bank og Nordea, der bliver betalt mere, end Lars Munch stod til at få. Blandt andre får formand Henrik Poulsen i Carlsberg to millioner kroner og altså en halv million kroner mindre end Munch.

Skulle have kommunikeret tydeligere

Ifølge Finn Junge Jensen vil bestyrelsen på et møde 23. maj diskutere, om Lars Munch’ honorar skal sættes ned.

»Min vurdering er, at der blot går nogle måneder, før Lars Munch-honoraret bliver sat ned. Men det er klart, at med den reaktion, som der har været på det, kan jeg sagtens se, at vi skulle have kommunikeret det meget bedre og tydeligere ud,« siger Finn Junge Jensen.

I Jyllands-Postens Fond har man haft et bonussystem, hvor formanden fik en engangsbetaling, når han gik af. Har man tilsvarende systemer hos jer?

»Nej, det kan jeg roligt sige, at vi ikke har. Og Lars Munch får heller ikke noget, når han har fødselsdag.«

Hvad synes du om, at Jørgen Ejbøl har betalt beløbet tilbage?

»Det vil jeg ikke udtale mig om, andet end jeg synes, det er vældigt fornuftigt, at Ejbøl har betalt det tilbage.«

Lars Munch selv ønsker ikke at stille op til interview. Men han skriver i en sms, at han ser frem til Erhvervsstyrelsens undersøgelse.

»Jeg finder det både naturligt og betryggende, at styrelsen beder om redegørelse,« skriver Lars Munch.

Jyllands-Postens Fond og Politiken Fonden ejer JP/Politikens Hus, der er Danmarks største private medievirksomhed. De to fonde har kontrolleret mediehuset siden fusionen mellem Jyllands-Posten og Politiken/Ekstra Bladet for mere end 20 år siden.

Præcisering: I en tidligere udgave fremgik det, at Lars Munchs honorar ifølge Finn Junge Jensen ville blive sat ned på bestyrelsesmødet 23. maj. Bestyrelsen skal dog først på mødet diskutere honoraret, som efterfølgende kan blive sat ned. Junge Jensen forventer, at der vil gå et par måneder.

Richard Branson står bag et pladeselskab, et rumfartsselskab og et mobilselskab.

Han er styrtende rig.

Alligevel hævder mangemilliardæren i et nyt interview til erhvervsmediet CNBC, at han finder det »ganske fornærmende«, når han bliver beskrevet og præsenteret som milliardær.

Han vil gerne undgå at blive »defineret« af sine penge, hævder han. For høj indkomst har aldrig været hans motiverende drivkraft for succes.

Branson står bag venture- og holdingselskabet Virgin Group, der ejer en lang række selskaber inden for musikproduktion, rejser og kommunikation:

Virgin Airlines, Virgin Radio, Virgin Mobile og så videre.

Men han finder det »meget trist«, når det er nogens eneste fokus i livet at tjene penge:

»Måske er det i Amerika et tegn på succes at være »milliardær«, men det irriterer mig. Jeg tror, ​​at dit omdømme er det, du skaber,« lyder det fra Branson ifølge CNBC.

I interviewet kommer han med en række råd til investorer, der ønsker at blive succesfulde.

Han fortæller, at han altid stiller sig selv to fundamentale spørgsmål, hver gang han lancerer et nyt forretningseventyr:

• Hvis jeg opretter dette, kan det så være bedre, end hvad alle andre gør?
• Kan det gøre en reel forskel i verden?

Det er vigtigt at kunne betale sine regninger hver måned – men det, der virkelig betyder noget, er, om man gør en forskel, mener han.

Bransons råd til succes

Den 73-årige milliardær, som primært bor på sit luksuriøse resort på De Britiske Jomfruøer, kommer med et par gode råd yderligere til, hvordan man bliver succesfuld: 

Opsøg muligheder, du finder interessante og spændende. Det er en opskrift på større lykke, og du er mere tilbøjelig til at få succes, end hvis du kun tænker på bundlinjen, siger han:

»Vi har kun ét liv. Vi bruger meget tid på arbejdet, og det ville være trist, hvis vi kun gør det for vores lønsedler.«

Richard Branson har siden 1970erne arbejdet med sit brand, Virgin Group, som udsprang af pladeselskabet Virgin.

I dag står han i spidsen for flere end 400 selskaber verden over.

Sidste år måtte et af hans rumfartsselskaber dog dreje nøglen om.

Det drejer sig om satellitselskabet Virgin Orbit, der efter en række fejlslagne opsendelser og forsøg blev erklæret konkurs.

Han har også tidligere oplyst, at han under coronapandemien tabte cirka 11 milliarder danske kroner.

»Der var en tid, hvor jeg troede, at jeg ville miste alt,« sagde han i maj sidste år.

De omstridte millioner til bestyrelsesformanden for Jyllands-Postens Fond, Jørgen Ejbøl, bliver nu genstand for en undersøgelse i Erhvervsstyrelsen.

Styrelsen, der er den overordnede kontrolinstans af fonde, har stillet Jyllands-Postens Fond en række spørgsmål, efter at det i sidste uge kom frem i Politiken, at fonden havde bevilget fondsformand Jørgen Ejbøl en bonus på 2,1 millioner kroner. Det er et vederlag, som Ejbøl siden har valgt at betale tilbage.

»Bestyrelsen bedes redegøre for, hvorfor bestyrelsen besluttede at udbetale den pågældende bonus, og hvilket beslutningsgrundlag bestyrelsens beslutning var baseret på,« hedder det i et brev fra styrelsen til fonden.

Berlingske har fået aktindsigt i brevet, hvor det indtil nu kun er muligt at få indblik i spørgsmålene fra styrelsen og ikke de svar, som Jyllands-Postens Fond har givet.

Politiken skrev onsdag, at Jørgen Ejbøl modtog 2,1 millioner kroner, da han fyldte 75 år, fordi der er tradition for en sådan belønning, når fondens formand går på pension. Men Ejbøl stod til at få pengebeløbet, selvom han ikke var gået på pension.

Egentlig var han faldet for aldersgrænsen, men den grænse blev suspenderet i februar, så Ejbøl kunne fortsætte på posten.

Krav om bestyrelsesreferater

Fonden bliver af Erhvervsstyrelsen også bedt om at redegøre for, hvor meget arbejdstid fondens bestyrelse har brugt, og hvilke aktiviteter der har været i 2023. Samtidig skal fonden oplyse, hvordan spørgsmålet om vederlaget til formanden er blevet behandlet i bestyrelsen.

»Bestyrelsen bedes derudover indsende bestyrelsesprotokoller for det eller de bestyrelsesmøder, hvor fondsbestyrelsen har behandlet spørgsmålet om vederlæggelsen af fondsbestyrelsen,« fremgår det.

Debatten om Jørgen Ejbøls bonus kommer efter en periode, som mest af alt kan betegnes som ledelsesmæssigt kaos hos JP/Politikens Hus.

Sidste år blev Jyllands-Posten chefredaktør Jacob Nybroe fyret, og der er gennemført to fyringsrunder på grund af dårlig økonomi.

Ejbøl sagde efterfølgende til Politiken, at der var begået betydelige fejl på Jyllands-Posten, og at det ikke alene var Nybroes skyld. Han lagde en stor del af ansvaret på direktionen og den driftsbestyrelse, som er placeret mellem de to ejerfonde og den daglige ledelse.

I marts blev formanden for driftsbestyrelsen, den tidligere forsvarschef Peter Bartram, fyret på grund af »uenighed om virksomhedens strategi«. I stedet vendte den tidligere formand og mangeårige direktør for JP/Politikens Hus tilbage.

Suspenderede aldersgrænse

Lars Munch, der indtil nu har været formand for Politiken-Fonden, bliver af mange set som den stærke mand i JP/Politikens Hus sammen med Ejbøl. Kilder har tidligere sagt til Berlingske, at manøvren med at sende Munch tilbage og lade Ejbøl fortsætte ud over aldersgrænsen reelt betyder, at de to nu har sat sig tungt på magten i koncernen.

Erhvervsstyrelsen kigger også på bestyrelsesformand Lars Munchs honorar. Det er fremover sat til at være på 2,5 millioner kroner Til sammenligning fik den tidligere formand Peter Bartram 950.000 kroner i årlig gage.

Erhvervsmanden Michael Holm blev fjernet fra sin post som næstformand i Jyllands-Postens Fond, kort efter at Peter Bartram var blevet afskediget.

Også det har Erhvervsstyrelsen spurgt ind til.

»Bestyrelsen bedes redegøre for, om bestyrelsen har forsøgt at afsætte et bestyrelsesmedlem, før den pågældendes udpegningsperiode udløb,« fremgår det.

Ifølge brevet kan alene Erhvervsstyrelsen afsætte et bestyrelsesmedlem på den måde.

Jyllands-Postens Fond er den ene af to ejerfonde bag JP/Politikens Hus, der er Danmarks største private medievirksomhed. Den anden er Politiken-Fonden. De to fonde har kontrolleret mediehuset siden fusionen mellem Jyllands-Posten og Politiken/Ekstra Bladet for mere end 20 år siden.

Jørgen Ejbøl oplyser, at Jyllands Postens Fond vil svare Erhvervsstyrelsen i denne uge, men at han i øvrigt ikke har yderligere kommentarer.

Det er et dystert scenario, tre af verdens rigeste private fonde tegner i den pressemeddelelse, de har sendt ud til redaktioner verden over. 

For selvom ny teknologi, videnskabelige gennembrud og øget globalt samarbejde har haft succes med at bekæmpe alvorlige sygdomme og løse sundhedsproblemer, så kæmper verdens mest udsatte befolkninger for at fastholde fremskridtene. 

Gældskrisen får regeringer til at skære ned på bevillinger til sundhedsprogrammer, mens klimaforandringer og konflikter sætter en stopper for fremskridt. 

Det vil Novo Nordisk Fonden, Bill & Melinda Gates Foundation og den britiske fond Wellcome lave om på. 

Mandag ved frokosttid kommer Microsoft-stifter Bill Gates til Helsingør for sammen med kolleger fra de to andre fonde at præsentere et nyt, historisk partnerskab om at støtte kritisk videnskabelig forskning og udvikling i global sundhed. 

Præsentationen finder sted i forbindelse med Novo Nordisk Fondens »Global Science Summit« i den nordsjællandske havneby.

De tre fonde donerer i første omgang hver 100 millioner dollar til samarbejdet, som indtil videre vil løbe i tre år. Det svarer til i alt godt to milliarder kroner.

Filantropi er vigtigt, men …

Derudover vil de tre fonde – i erkendelse af, at filantropi er vigtigt, men ikke kan stå alene – undersøge mulighederne for at udvide partnerskabet til at omfatte såvel private som offentlige partnere, herunder også andre filantropiske partnere.

Samarbejdet skal til en start fokusere på klimakrisens konsekvenser for sundhed, infektionssygdomme og antibiotikaresistens og på at forstå samspillet mellem ernæring, en række sygdomme og udvikling.

»Ved at samle den store erfaring og unikke ekspertise, som hver af de tre organisationer har, kan vi skabe fremskridt, som ellers ikke ville være mulige,« siger Mads Krogsgaard Thomsen, administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden.

Han er især optaget af muligheden for at få nedbrudt nogle af de grænser, der i dag eksisterer inden for forskningen i nogle af de sygdomme, som mennesker i lav- og mellemindkomstlande kæmper med. 

Det gælder ikke mindst sygdomme, som Novo Nordisk Fonden i forvejen har fokus på i sine forskningsuddelinger i Danmark, nemlig kardiometaboliske sygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme og infektionssygdomme.

Løsninger opstår der, hvor problemerne er

Catherine Kyobuntungi, direktør for den førende afrikanske forskningsinstitution, The African Population and Health Research Center, APHRC, er også med til præsentationen.

APHRC, der har hovedkontor i Nairobi i Kenya og en afdeling i Senegal, har mere end 100 forskningsprojekter i gang inden for sundhed og udvikling, i øjeblikket. 

Hun glæder sig over, at en del af de to milliarder kroner vil gå til direkte støtte til forskere i lav- og mellemindkomstlandene. 

»De mest effektive løsninger på presserende udfordringer opstår ofte i de lokale fællesskaber, de påvirker,« udtaler Catherine Kyobuntungi i pressemeddelelsen.

Mens Novo Nordisk Fonden og den britiske fond Wellcome først og fremmest har fokus på sundhedsforskning, har Bill & Melinda Gates Foundation også stor fokus på, at der kommer handling ud af de mange penge.

Derfor håber Gates Foundations direktør, Mark Suzman, at andre også vil deltage i samarbejdet. 

»Vi er på nippet til så mange videnskabelige gennembrud inden for landbrug, sundhed og ernæring, og med den rigtige støtte vil disse opfindelser redde og forbedre liv verden rundt,« siger Mark Suzman i pressemeddelelsen. 

»Alle sektorer har en kritisk rolle at spille, og vi håber, at samarbejdet vil åbne døre for andre med midler og partnere, som vil bidrage til at opskalere eksisterende innovationer og til at udvikle fremtidens løsninger,« tilføjer han.

I forbindelse med den årlige generalforsamling i Berkshire Hathaway har tusindvis af aktionærer denne weekend samlet sig i Nebraska, hvor den afholdes. 

Bag konglomeratet står 93-årige Warren Buffett, der er administrerende direktør i Berkshire Hathaway og ofte bliver kaldt »verdens bedste investor« og »oraklet fra Omaha«.

På dette års generalforsamling har det især vakt opmærksomhed, at han har afsløret, at han endnu engang har solgt ud af virksomhedens Apple-aktier. 

Det skriver flere internationale medier, herunder Financial Times og CNBC.

Indtjeningsrapporten fra første kvartal hos Berkshire Hathaway viser således, at virksomheden nu har 790 millioner aktier i Apple til en værdi af 135 milliarder dollar. Det er et fald på 13 procent.

Apple udgør fortsat langt størstedelen af porteføljen 

Da Buffett besvarede aktionærspørgsmål på generalforsamlingen, pegede han på, at salget sker af skattemæssige årsager efter betydelige gevinster på aktien. 

På trods af salget udgør Apple-aktierne dog fortsat størstedelen af aktieporteføljen hos selskabet. Det er ellers andet kvartal i streg, Warren Buffett skærer ned i Apple-aktierne. 

Det var de to investeringsforvaltere hos Warren Buffett Todd Combs og Ted Weschler, der fik ham overbevist om at købe stort ind af aktier i Apple. 

I den forbindelse kaldte Warren Buffett ifølge CNBC Apple for sin »næstvigtigste forretning« kun overgået af virksomhedens forsikringsselskaber. 

Da Novo Nordisk lancerede vægttabsmidlet Wegovy, havde ingen forventet den succes, som vidundermidlet skulle få. 

Og næsten, som man ikke kunne tro, at det ville blive større, fortsætter triumfen for den danske virksomhed. 

Antallet af brugere af vægttabsmidlet er femdoblet i USA i årets første tre måneder, hvilket svarer til 25.000 nye brugere af Wegovy om ugen. 

Det skriver BBC. 

Den markante stigning afspejler den brændende efterspørgsel, som Wegovy og søstermedicinen Ozempic har fået, efter medicinen revolutionerede vægttabs- og diabetesmarkedet. 

USA repræsenterer langt det største marked for virksomheden, da omkring 40 procent af den voksne befolkning er overvægtige, hvor mere end ti procent skønnes at have diabetes.

Men lægemiddelgiganten er kommet under et prispres, der har smittet af på regnskabet.

Novo Nordisk har det seneste kvartal oplevet prisfald i USA på grund af øget konkurrence, men også fordi selskabet i stigende grad begynder at levere medicinen til sygekasser, der dækker mindre bemidlede patienter og derfor kræver større prisnedslag.

Samtidig har Novo Nordisks evne til at producere nok medicin også haft indflydelse. Det har simpelthen været svært at følge med den øgede efterspørgsel. 

Et skuffende salg

Dykker vi ned i regnskabet, var Novo Nordisks salg i årets første tre måneder vokset mindre, end man umiddelbart skulle tro.

Ifølge Novo Nordisks øverste finansdirektør, Karsten Munk Knudsen, betyder det, at væksten i Novo Nordisks salg kommer til at ligge omkring 20 procent – og ikke, som det umiddelbart fremgår af regnskabet, 24 procent.

Derudover skuffede salget af det populære vidundermiddel i forhold til, hvad aktieanalytikerne havde forventet. Novo Nordisk fordoblede salget af Wegovy til 9,3 milliarder kroner, men analytikerne havde regnet med et salg på omkring én milliard kroner mere.

Omvendt mener Karsten Munk Knudsen ikke, at der er grund til bekymring for væksten i Novo Nordisk eller salget af Wegovy.

Han siger til Berlingske torsdag, at de er tilfreds med en vækst på omkring 20 procent – særligt, når man korrigerer for valutakurser samt kigger ind i en fremtid med højere vækst i det kommende kvartal. 

»Og endnu vigtigere. Når jeg kigger på de underliggende markedsdynamikker, ser vi en acceleration i antallet af recepter på Ozempic i USA hen over den seneste måned til halvanden. Når vi kigger på antallet af nye recepter og det samlede antal recepter på Wegovy, så ser vi også nogle rigtig fine dynamikker. So all is good,« sagde Karsten Munk Knudsen.

Han fik støtte af medicinalanalytiker hos Sydbank Søren Løntoft Hansen.

Analytikeren sagde til nærværende avis, at investorerne ikke skal bekymre sig om, hvorvidt Novo Nordisks salgsvækst kommer til at lide skade af prispresset på Ozempic og Wegovy.

»Jeg er sikker på, at Novo Nordisk har nogle helt klare beregninger på, hvor meget de kan sænke prisen, i takt med at salgsvolumen vokser,« siger Søren Løntoft Hansen torsdag.

Novo Nordisk-aktien endte i et kursfald på godt 2,7 procent torsdag.

Ifølge den nye svenske bog »Honungsfällan« – på dansk »Honningfælden« - spionerede den russiske sikkerhedstjeneste, FSB, i årevis mod ledelsen i den svenske storbank Swedbank.

Det fandt blandt andet sted, mens nordiske bankchefer fra Swedbank drak prosecco til et firmaarrangement ved Comosøen i Italien, skriver den svenske undersøgende journalist Axel Gordh Humlesjö og hans medforfatter Lars Berge.

Det skete, mens lyssky russiske oligarker med bånd til Ruslands præsident, Vladimir Putin, sendte svimlende milliardbeløb gennem banken.

Alt sammen tilsyneladende med det formål at indhente kompromitterende materiale om den svenske bankledelse.

Men foruden formentlig at chokere den svenske offentlighed rejser den nye bog en række andre centrale spørgsmål – også set med danske øjne – mener Kalle Johannes Rose, lektor i hvidvask ved CBS.

For hvad med ledelsen i Danske Bank, der – efter hvad vi ved – fik sendt endnu større beløb gennem dens estiske filial end Swedbank og havde flere af de samme, mistænkelige kunder?

Eller hvad med cheferne i Nordea, der i årevis havde lyssky russiske kunder i Vesterport-filialen i hjertet af København?

Derfor funderer Kalle Johannes Rose over, om der i FSB-kartotekerne kan ligge oplysninger om ledende medarbejdere i de store danske banker, der havde russiske storkunder på det her tidspunkt.

»Og hvis det var tilfældet, er det så noget, som PET har været opmærksom på?« har Kalle Johannes Rose med henvisning til Politiets Efterretningstjeneste spurgt i Berlingske.

Den samme bekymring har flere partier på Christiansborg, som nu vil afkræve justitsminister Peter Hummelgaard (S) svar på, om noget lignende kan være sket i Danmark.

»Jeg har høj tillid til det danske erhvervsliv, men man bør da undersøge, om lignende ting er forekommet her til lands,« siger Steffen Larsen, retsordfører for Liberal Alliance, til Berlingske.

Ingen tegn på afpresning endnu

Ifølge »Honungsfällan« er der ikke tegn på, at den russiske efterretningstjeneste brugte spionagen mod Swedbank-ledelsen til at afpresse banken eller dens nøglepersoner.

Men alene frygten for, at lignende overvågning kan have fundet sted i Danmark, får Liberal Alliance til at løfte øjenbrynene.

»Det er desværre sådan, at menneskers kujonagtige adfærd kan ende med at medføre meget store samfundsmæssige skader, hvis folk sætter deres eget ry over samfundets bedste, og det regner jeg med, at vores efterretningstjenester holder øje med og gør deres yderste for at standse,« siger Steffen Larsen.

Han har egentlig tillid til, at PET og Justitsministeriet er opmærksomme på de »samfundsvigtige institutioner«, som vi har.

For eksempel finansielle kæmper som Nordea og Danske Bank.

Men alligevel kan sagen være værd at undersøge, lyder ræsonnementet.

Samme budskab kommer fra Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod, der ser med stor bekymring på, hvis noget lignende har fundet sted i Danmark.

»Men jeg har da også en forventning om, at vores myndigheder fuldstændig af egen drift holder øje med den her slags ting. Hvis ikke de gør det, vil jeg da være dybt skuffet,« siger retsordføreren, som nu også vil rette henvendelse til justitsministeren.

Omvendt mener Preben Bang Henriksen, Venstres retsordfører, ikke, at der er behov for nogen ekstraordinær undersøgelse, selvom han understreger, at der er tale om en »alvorlig historie«.

»Der er i sagens natur mange lighedspunkter til Danmark og danske bankers aktiviteter i Baltikum. Jeg går i den forbindelse ud fra, at både Danske Banks og Nordeas bestyrelser er opmærksom på påvirkningsrisikoen under tilsvarende omstændigheder,« siger han og uddyber:

»Herudover har Finanstilsynet og PET jo som bekendt et vågent øje på både de pågældende lande og givet også til personkredsen, så jeg mener ikke, at der er behov for ekstraordinære tiltag på det foreliggende grundlag.«

Sagerne ligner hinanden meget

I en eventuel undersøgelse af om det samme kan være sket i Danmark, som der er sket i Sverige, vil der være rigeligt at tage fat på.

Bogen har været fire år undervejs og tager udgangspunkt i de hvidvasksager, der først ramte Danske Bank med Berlingskes afsløringer i 2017 og senere torpederede de svenske banker SEB og Swedbank.

Sagerne ligner til forveksling hinanden.

Bankerne havde alle filialer i Baltikum, hvor stribevis af højrisikable kunder med russiske ejere sendte milliarder på kryds og tværs af konti. Ofte uden skyggen af meningsfulde forretningsmæssige formål.

Og stort set altid uden at bankerne førte den lovpligtige kontrol.

Alle sagerne har haft voldsomme konsekvenser: Bankchefer har trukket sig, aktiekurser er raslet ned, og bankerne har måttet betale rekordstore milliardbøder.

Men trods omfattende undersøgelser af advokater og myndigheder er der fortsat ubesvarede spørgsmål om blandt andet pengenes oprindelse og de egentlige bagmænd.

Berlingske henvendte sig torsdag til PET, som ikke har nogen kommentarer til den konkrete sag.

»Generelt kan vi oplyse, at PET har en løbende dialog med og rådgivning af særligt udsatte myndigheder, organisationer og virksomheder om truslen fra fremmede efterretningstjenester. PET følger nøje situationen og iværksætter løbende de nødvendige foranstaltninger for at imødegå trusler fra fremmede efterretningstjenester,« skriver efterretningstjenesten PET.

Berlingske forsøgte fredag at få justitsminister Peter Hummelgaard (S) til at svare på, om sagen giver anledning til, om det skal undersøges, om bankledelserne i Nordea og Danske Bank på samme måde blev udsat for russisk FSB-spionage, da hvidvaskede pengestrømme flød gennem de to banker.

Justitsministeriet henviser fredag eftermiddag til PET, som altså torsdag ikke havde nogen kommentarer til den konkrete sag.

En opsigtsvækkende sag udspiller sig i disse dage i Aarhus. 

Det drejer sig om en Rolex-forhandler, der har forhandlet luksusure siden 1887. Knud Pedersen Ure, hedder forhandleren. 

Forretningen blev tidligere i år ransaget og efterforskes for grov momssvindel og dokumentfalsk i forbindelse med køb af Rolex-ure. 

National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har nu mindst fem mistænkte i sagen.

Der er tale om medejer og direktør Niels Peter Smalbro Christensen, en sælger i butikken, en brugtvognsforhandler, en bager og en yderligere mistænkt person.

Nu har den mistænkte bager, som tidligere har drevet et bageri i Aarhus-området, planer om at tilstå i retten. 

Det skriver Børsen.

Ifølge dokumentet, som Børsen har set, har bageren fra foråret 2019 til efteråret 2021 købt 13 forskellige Rolex-ure, et par ørestikker og en ring til en samlet værdi på omkring 2,4 millioner kroner.

Bageren har ifølge Politiet ulovligt fået refunderet moms for 480.000 kroner efter blandt andet at have købt 13 Rolex-ure hos forhandleren.

Til Århus Stiftstidende har medejer af Knud Pedersen Ure, Niels Peter Smalbro Christensen, tidligere i år udtalt, at det drejer sig om en gammel momssag fra 2017-2022.

»Sagen udspringer af, at kunder fra lande udenfor EU kan få refunderet momsen ved køb af varer. Sagen går i korthed ud på, at nogle kunder, som over for Knud Pedersen A/S oplyste og efter vores opfattelse dokumenterede, at de have hjemsted uden for EU efter Skats opfattelse ikke havde det alligevel,« skrev han i en e-mail til Århus Stiftstidende:

»Hvis det er tilfældet, skulle de pågældende ikke have haft refunderet momsen. Da dette kan være et brud på lovgivningen, undersøges sagen nærmere.«

137 år gammel forretning er en af få Rolex-forhandlere

Hvert år bliver der købt luksusure for millioner i den aarhusianske forretning, der er en af Danmarks syv officielle forhandlere af Rolex-ure. 

Virksomhedens seneste årsregnskaber viser, at forretningen tre år i træk har tjent over 11 millioner kroner efter skat. Samtidig har der været et samlet overskud på godt 54 millioner kroner siden 2017, hvor Niels Peter Smalbro Christensen blev direktør og medejer.

Egenkapitalen i virksomheden var i regnskabsåret 2022/2023 21 millioner kroner, og der er de seneste syv år hvert år blevet udbetalt mellem 1 og 11 millioner kroner til ejerne.

Står det til skatteminister Jeppe Bruus (S), skal der ikke flyttes så meget som et komma i gældsinddrivelsesloven for at sikre, at bandekriminelle – der i et exitforløb har fået sløjfet gæld – alligevel skal betale gælden, hvis de vender tilbage til bandemiljøet.

Både politikere og eksperter i forvaltningsret efterlyste ellers enstemmigt en regelændring, da Berlingske i efteråret afslørede, at bandekriminelle i exitforløb får eftergivet gæld uden et modkrav om at holde sig fra kriminalitet og bandemiljøet.

I Berlingske kritiserede både retsordførere og eksperter, at det hverken er et krav, at bandekriminelle skal holde sig kriminalitetsfri, hvis de får eftergivet gæld – eller at de skal have retableret deres gæld, hvis de efter exitforløbet vender tilbage til det kriminelle miljø. 

»Det bør stå som et eksplicit vilkår i afgørelsen, at hvis du falder tilbage i bandekriminalitet, så får du ikke den her gave, og så vil der ske tilbagekaldelse af eftergivelsen,« lød det eksempelvis fra Michael Gøtze, professor og ekspert i forvaltningsret ved Københavns Universitet. 

Berlingskes afsløringer fik flere retsordførere til at stille kritiske spørgsmål til skatteminister Jeppe Bruus (S), og det er i hans folketingssvar på et af disse spørgsmål, at ministeren hælder politikernes og eksperternes efterlysning af en regelændring ned ad brættet:

»Muligheden for eftergivelse af gæld til det offentlige skal selvfølgelig ikke udnyttes eller misbruges,« skriver ministeren.

»Men med de snævre betingelser, der er for, at rocker- og bandemedlemmer kan få eftergivet deres gæld, mener jeg ikke, at der er behov for at ændre reglerne på gældsområdet,« lyder det også fra Jeppe Bruus.

»Bandekriminelle får fortrinsret«

Skatteministerens afvisning møder nu kritik fra flere retsordførere, heriblandt ordførerne fra de regeringsbærende partier Venstre og Moderaterne.

Retsordfører Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne siger:

»Jeg synes, at det er lidt vildt, at man ikke indsætter en klausul om, at hvis en bandekriminel vender tilbage til miljøet, så bliver gælden retableret. Det forstår jeg faktisk ikke.«

»Vi har helt almindelige mennesker, der også kæmper med gæld, men det er, som om de bandekriminelle får fortrinsret – og det til trods for, at der i exitprogrammet ikke står noget om, at man kan få eftergivet gæld,« siger Betina Kastbjerg.

I de officielle retningslinjer for exitprogrammer, som er udstukket af Justitsministeriet, er der kun nævnt muligheden for en afdragsordning eller henstand med betalingen. 

Gældsstyrelsens praksis med at sløjfe gæld til bandemedlemmer i exitforløb er altså opstået uden om de officielle tilbud til bandekriminelle i de særlige forløb. 

Eftergivelsen sker – som Berlingske har afdækket – efter indstilling fra politi og kommuner i regi af Det Nationale Exitkontaktpunkt. 

»Hvis regeringen vitterlig mener, at gældseftergivelse er et vigtigt incitament til ikke at falde tilbage i kriminalitet, synes jeg, at de burde skrive det ind i exitprogrammet,« siger Betina Kastberg.

I et interview med Berlingske i februar lod skatteministeren dog forstå, at det ikke er alle bandemedlemmer i exitforløb, der kan få eftergivet gæld. 

Antallet af bandemedlemmer, der har fået sløjfet gæld, var mørkelagt i flere måneder, før skatteministeren til Berlingske kunne oplyse, at tre tidligere rocker- eller bandemedlemmer har fået eftergivet gæld i 2022 og 2023.

Berlingske har dokumentation for, at der også før 2022 i mindst ét tilfælde er et bandemedlem, der under sit exitforløb har fået sløjfet gæld.

Regeringskolleger uenige med minister

Mens den socialdemokratiske skatteminister altså afviser at ændre loven, ser retsordførerne fra de to andre regeringspartier, Venstre og Moderaterne, stik modsat på det.

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, har tidligere kaldt det »en gavebod« og »moralsk forkasteligt«, at man eftergiver gæld uden at sikre sig, at de bandekriminelle i exitforløb efterfølgende holder sig på dydens smalle sti. 

Han erklærer sig uenig med skatteministeren og mener, at gældseftergivelse burde gøres betinget af, at den gældstyngede kriminelle holder sig kriminalitetsfri.

»Man kunne jo vælge at skrive til den dømte, at vedkommende nu eftergives eksempelvis 20 procent af gælden og fremover kan forvente 20 procents eftergivelse for hvert år, den pågældende er kriminalitetsfri,« siger han. 

Da Berlingske fanger ham på telefonen, er han på vej til Folketingssalen til førstebehandling af bandepakke IV, der indeholder ikke færre end 44 initiativer til at stramme grebet om kriminelle bander.

Det får ham til at pege på den åbenlyst forskellige tilgang til bandekriminelle.

»På andre områder skal jeg lige love for, at vi spidser blyanten over for banderne,« siger Preben Bang Henriksen.

»Det skal være noget for noget«

Moderaternes retsordfører, Tobias Grotkjær Elmstrøm, har tidligere kaldt det »en fadæse«, at det ikke står helt klart i afgørelsen fra Gældsstyrelsen, at »hvis vedkommende vender tilbage til sin kriminelle løbebane, skal vedkommende selvfølgelig ikke have eftergivet sin gæld«.

Han vil arbejde for en lovændring, så det bliver indført som et vilkår eller krav, at gælden genopstår, hvis en bandekriminel efter en gældseftergivelse »bare tager vesten på igen«.

»Det skal ikke være en gratis omgang at få eftergivet sin gæld. Det skal være noget for noget. Det skal være et eksplicit vilkår i afgørelsen, at man kan tilbagekalde en eftergivelse, hvis man ender tilbage i kriminalitet. Det er vigtigt for retsfølelsen i vores samfund,« siger Tobias Grotkjær Elmstrøm. 

Som Berlingske tidligere har skrevet, kan Gældsstyrelsen kun tilbagekalde en eftergivelse af gæld, hvis en skyldner har løjet eller fortiet noget i forbindelse med sin ansøgning om gældseftergivelse.

Berlingske har forelagt kritikken for skatteminister Jeppe Bruus. I en mail svarer han:

»Det er klart, at reglerne på gældsområdet ikke skal misbruges. Men jeg mener heller ikke, at dømte eller personer i exit-programmer på forhånd skal afskæres fra muligheden for at kunne opnå eftergivelse af gæld til det offentlige, hvis de opfylder lovens betingelser.«

»Derimod er det positivt, når rocker- og bandemedlemmer vender ryggen til deres kriminelle løbebane for i stedet at blive en del af fællesskabet.« 

Berlingske har også spurgt Jeppe Bruus, hvordan han overfor skatteyderne og de hundredtusindvis af skyldnere, der ikke får eftergivet gæld, vil forsvare den situation, hvor et bandemedlem, der har fået eftergivet sin gæld til det offentlige, vender tilbage til det kriminelle bandemiljø.

Det har ministeren ikke svaret på.

En lun septemberaften i 2011 pløjer et par elegante motorbåde sig tværs gennem den billedskønne Comosø i det nordlige Italien.

Ombord på bådene er et selskab bestående af nogle af Nordens mægtigste bank- og forretningsfolk: En række udvalgte chefer i den svenske storbank Swedbank og deres vigtigste storkunder.

Der nydes prosecco og jordbær, og forude venter en femretters michelinmiddag samt foredrag af en svensk ishockeylegende. Formålet er at dyrke netværket, at indhente inspiration. Men hvad deltagerne ikke ved, er, at de bliver overvåget i smug.

Da bådene lægger til ved et af søens mange overdådige pragtpalæer, kigger fjendtlige øjne med fra et skjul i nærheden. Mens deltagerne én for én går i land, bliver de minutiøst fotograferet med telelinse af agenter fra Ruslands berygtede sikkerhedstjeneste FSB.

Swedbank er nemlig ikke en tilfældig bank. Banken indgår i en lille kreds af storbanker, der også tæller konkurrenterne Danske Bank, Nordea og SEB, som på dette tidspunkt i 2011 har mindst én ting – ud over det nordiske ophav – til fælles:

Alle lader de enorme mængder af lyssky russiske penge vælte nærmest uhindret gennem bankernes konti.

For Swedbanks vedkommende er pengestrømmene af et omfang, så selv det korrupte russiske statsapparat er involveret. Fotografierne fra Comosøens bred samles på en harddisk hos FSB, og dets indhold falder mange år senere i hænderne på den svenske undersøgende journalist Axel Gordh Humlesjö under et hemmeligt møde med en kilde i Berlin.

Scenerne fremgår af bogen »Honungsfällan« – på dansk »Honningfælden« – der handler om Swedbanks hvidvaskskandale, og som Humlesjö har skrevet sammen med kollegaen Lars Berge. Berlingske har læst bogen, der udkommer fredag i Sverige.

Ifølge bogen er formålet med fotografierne angiveligt at indhente »kompromat« – kompromitterende materiale – om den svenske bankledelse. Og materialet, Humlesjö får at se i Berlin, indeholder meget mere end fotos fra Comosøen.

FSBs Swedbank-filer omhandler blandt andet »hemmelige kærlighedsmøder, narkomisbrug, sexkøb, skumle affærer og personlig gæld«.

»Der er taget billeder fra biler og ind gennem lejlighedsvinduer af flere mandlige Swedbank-chefer sammen med ukendte kvinder. Nogle af billederne er klart privatlivskrænkende og viser situationer, der kan bruges til afpresning – kompromat,« skriver forfatterne om mødet med kilden.

»Der er retsbøger, kontoudtog, aktiviteter på sociale medier, noter om seksuelle præferencer og sociale netværk, opkaldslister, data om ludomani, rejsejournaler, køretøjsregistreringer og udpluk fra mailkonti,« fremgår det om materialet.

FSB har med andre ord »spioneret mod nøglepersoner i Swedbank«, konkluderer forfatterne.

Putins krigskasse

Bogen har været fire år undervejs og tager udgangspunkt i de hvidvasksager, der først ramte Danske Bank med Berlingskes afsløringer i 2017 og senere torpederede de svenske banker SEB og Swedbank.

Sagerne ligner til forveksling hinanden. Bankerne havde alle filialer i Baltikum, hvor stribevis af højrisikable kunder med russiske ejere sendte milliarder på kryds og tværs af konti. Ofte uden skyggen af meningsfulde forretningsmæssige formål. Og stort set altid, uden at bankerne førte den lovpligtige kontrol.

Alle sagerne har haft voldsomme konsekvenser: Bankchefer har trukket sig, aktiekurser er raslet ned, og bankerne har måttet betale rekordstore milliardbøder. Men trods omfattende undersøgelser af advokater og myndigheder er der fortsat ubesvarede spørgsmål om blandt andet pengenes oprindelse og de egentlige bagmænd.

Ifølge »Honningfælden« har vi kun set toppen af isbjerget. Den britiske journalist og Ruslands-kender Catherine Belton, der er interviewet til bogen, er ikke i tvivl om målet med den russiske stats overvågning af den svenske banks ledelse:

Bag pengestrømmene gemmer sig nemlig ikke kun gemene tyveknægte, narkohandlere eller korrupte embedsfolk, der ville stoppe pengene i egen lomme. En stor del af de lyssky pengestrømme havde et formål, som var af en langt mere sprængfarlig skala. Det handler om »at kunne købe politikere, vinde valg og finansiere krige«.

Samlet set udgør det russiske hvidvaskmaskineri en »krigskasse, som kontrolleres af Putin og hans tidligere venner og kolleger fra den russiske sikkerhedstjeneste,« vurderer Belton i bogen.

Det er en valid forklaring, vurderer Kalle Johannes Rose, lektor i hvidvask ved CBS.

»Bogen giver os et svar på, hvor alle de milliarder kom fra og skulle hen. Hvad var de knyttet til? Det giver god mening, at så store summer ikke bare har været forbundet til en eller anden lille smuglerring. Der har været noget større på spil. Og selvom det lyder som en halvdårlig koldkrigsroman, er det slet ikke usandsynligt, at den russiske efterretningstjeneste har været involveret,« siger han.

Lokkede bankchef i honningfælde

Den russiske sikkerhedstjeneste havde altså al mulig interesse i at følge banken og dens ledelse tæt. Og det gjorde den tilsyneladende:

Allerede da Swedbank i 00erne træder ind på det baltiske og russiske marked, kigger FSB med, fremgår det af bogen.

En højtplaceret storkundechef indleder i 2005 et forhold til en russisk kvinde efter et besøg på luksushotellet Metropol i Moskva, der er berygtet for at være overvåget af FSB. Fotografier af de to sammen findes også i FSBs filer. Forholdet varer i flere år, før kvinden forsvinder ud af mandens liv.

Mange år senere opdager bogens forfattere under deres research, at selvsamme kvinde figurerer på en liste hos FSB over tjenestens informanter i 00erne. Bankchefen var formentlig gået i en såkaldt »honningfælde« – en betegnelse for misbrug af seksuelle og romantiske relationer til spionage.

»Ifølge dokumentet har den russiske sikkerhedstjeneste således haft en kilde med direkte adgang til Swedbanks øverste ledelse,« skriver forfatterne om bankchefen, der er anonymiseret i bogen af hensyn til mandens privatliv.

Overvågning mens Danske Bank-sag ruller

Ifølge bogen fortsætter den russiske sikkerhedstjenestes interesse i Swedbank gennem årene og bliver særlig intens, da Danske Bank-sagen begynder at rulle i Berlingskes spalter i foråret 2017.

Hvad der begynder som et par stilfærdige historier om mystiske kunder i Danske Banks estiske filial, vokser i løbet af de følgende måneder til en gigantisk skandale.

På den anden side af Øresund følges Danske Bank-sagen med stigende bekymring i Swedbank. Udadtil afviser den danske topchef, Birgitte Bonnesen, at Swedbank har samme problemer som den danske rival, men samtidig søsætter hun en topfortrolig intern undersøgelse.

Undersøgelsen afdækker, at Swedbank har stribevis af de samme mistænkelige kundetyper som Danske Bank – flere af de største russiske kunder har ligefrem haft konti i begge banker. Mange af selskaberne kontrolleres af berygtede russiske oligarker med tætte bånd til Putins magtapparat i Kreml – en opdagelse, Berlingske også senere har kunnet beskrive.

Swedbanks lille team af eksperter arbejder i dybeste hemmelighed med undersøgelsen i det baltiske hovedsæde. Men pludselig får de »bekymrende underretninger«.

»Kilder fortæller, at den russiske sikkerhedstjeneste har sat Swedbanks estiske hovedkontor under overvågning,« fremgår det af bogen.

»Russernes biler har stået parkeret med udsigt over personaleindgangen og hovedindgangen. Der er sket systematisk overvågning af bankens personale«.

Truslen vurderes at være så alvorlig, at den interne undersøgelse sættes på pause. Teamet trækkes hjem til Stockholm og må fortsætte undersøgelsen i et topsikret kælderlokale.

Hvad med danske bankbosser?

Der er ingen indikationer i bogen på, at den russiske indsamling af oplysninger på noget tidspunkt er blevet misbrugt mod Swedbank til konkrete formål, eksempelvis til afpresning af bankens ansatte eller ledelse.

Men bogens oplysninger rejser et – med danske øjne – sprængfarligt spørgsmål, mener lektor Kalle Johannes Rose.

For hvad med ledelsen i Danske Bank, der – efter hvad vi ved – sendte endnu større beløb gennem dens estiske filial end Swedbank og havde flere af de samme, mistænkelige kunder? Eller hvad med cheferne i Nordea, der i årevis havde lyssky russiske kunder i Vesterport-filialen i hjertet af København?

Som en svensk efterretningskilde siger i bogen:

»Vi har set, hvordan de russiske sikkerhedstjenester systematisk har arbejdet på at penetrere det vestlige banksystem. Og Nordea, SEB og Swedbank var af specifik interesse på grund af deres virksomheder i Baltikum.«

Bogen får Kalle Johannes Rose til at fundere over, »om der i FSB-kartotekerne ligger oplysninger om ledende medarbejdere i de store danske banker, der havde russiske storkunder på det her tidspunkt«.

»Og hvis det var tilfældet, er det så noget, som PET har været opmærksom på?« spørger Kalle Johannes Rose med henvisning til Politiets Efterretningstjeneste.

Ifølge bogen var PETs svenske kolleger i Säpo faktisk bekendt med den store russiske interesse i Swedbank og forsøgte flere gange at advare banken. Hvidvasken handlede ikke længere »bare om skattefusk, men var et spørgsmål om rigets sikkerhed«, som en Säpo-kilde siger i bogen.

Og bekymringen var velbegrundet, mener Kalle Johannes Rose.

»Banker er infrastruktur på linje med vandværker og elforsyning. Så hvis en fremmed magt har forsøgt at infiltrere vores bankvæsen, er det i allerhøjeste grad et sikkerhedspolitisk tema og bør dermed være på PETs agenda,« siger han.

Både Danske Bank og Nordea har afviklet deres aktiviteter i Baltikum og Rusland.

Danske Bank har ikke ønsket at kommentere bogen over for Berlingske.

Nordea, hvis danske hvidvasksag fortsat efterforskes på ottende år af politiet, har heller ingen kommentarer til bogen, men oplyser i en mail, at »enhver form for trussel eller kriminel aktivitet målrettet Nordea eller vores ansatte vil blive meldt til politi og andre relevante myndigheder«.

PET har ingen kommentarer til konkrete virksomheder, fremgår det af et svar til Berlingske.

»Generelt kan vi oplyse, at PET har en løbende dialog med og rådgivning af særligt udsatte myndigheder, organisationer og virksomheder om truslen fra fremmede efterretningstjenester. PET følger nøje situationen og iværksætter løbende de nødvendige foranstaltninger for at imødegå trusler fra fremmede efterretningstjenester,« skriver PET.

Swedbank, der i 2020 måtte betale en bøde på tre milliarder kroner i Sverige for de hvidvaskproblemer, som i sidste ende kostede Birgitte Bonnesen chefjobbet, skriver i en kort kommentar til Berlingske, at banken »generelt afholder sig fra at kommentere bogen«.

»Som en førende og samfundsvigtig bank på de markeder, hvor vi opererer, er vi i løbende kontakt med forskellige myndigheder. Nogle af disse kontakter er offentlige, og andre er ikke.«

På spørgsmålet om, hvorvidt man i Swedbank er bekendt med russisk spionage mod de nordiske rivaler, svarer banken kort:

»Hvad andre banker angår, må du henvende dig til dem.«

Berlingske har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Ruslands ambassade i København.