Kære læser

Jeg elsker at spare penge. Det må være en naturlig konsekvens af mit jyske ophav, hvor mantraet »en krone sparet, er en krone tjent« er blevet gentaget i en uendelighed.

Og nu overvejer jeg at tage et nyt sparemiddel i brug.

Jeg grubler nemlig over, om jeg bør melde mig ind i Ældre Sagen. Jeg ved godt, det lyder skørt, fordi jeg er 26 år gammel, og selvom min ryg har set bedre dage, så vil jeg ikke meldes ind for at gå til stolegymnastik eller stavgang.

Desværre.

Jeg har fået øje på Ældre Sagens rabatordninger, og det har et par af mine kolleger også.

Ældre Sagen lokker nemlig med 2.800 forskellige rabatter, og hvis jeg ikke husker helt forkert, er det en af landets største rabatklubber. For 145 kroner hvert halve år kan de knap en million medlemmer spare penge på brændstof, hoteller, restaurantbesøg, fitness, og jeg ved snart ikke hvad.

Besparelser er et sprog, jeg forstår. Men alligevel er jeg betænkelig ved at melde mig ind.

Man kan også blive for nærig, og jeg får det allerede ubehageligt ved tanken om at sidde på en restaurant og bede om rabat på mit stjerneskud, fordi jeg er medlem af Ældre Sagen.

Det er usexet, og mon ikke jeg vil få et mistroisk blik fra tjeneren.

Men en krone sparet, er selvfølgelig en krone tjent, så jeg vil faktisk gerne være medlem, hvis Ældre Sagens rabatklub bare hed noget andet.

Hermed en appel til Ældre Sagen om at udskille rabatklubben og give den et navn med lidt mere schwung i. Det kunne være Rabat Sagen eller Rabatalliancen? Indtil da vil jeg fornøje mig med andre rabat- og medlemsklubber, der efterhånden findes i hobetal.

Jeg bruger blandt andet Lidls medlemsklub, når jeg alligevel handler i deres forretninger. Det er godt nok småpenge, jeg sparer, men besværet er minimalt, og man får en elektronisk kvittering frem for den trælse i papirform.

Men jeg må også indrømme, at der er en masse klubber, jeg slet ikke orker, og tilbudsaviser kigger jeg sjældenere og sjældnere igennem. Besværet skal stå mål med besparelsen, og som en klog dame engang sagde til mig:

Danskere ved altid, hvor man kan købe smør på tilbud. Men de ved ikke, hvordan skat eller deres pensionsopsparing fungerer. Det er uheldigt, for der er langt flere penge at hente, hvis man har styr på sin skat frem for sit smør.

Men vi danskere elsker et godt tilbud. Det gælder også landets bilejere, som i stigende grad sætter sig bag rattet i en leaset bil af to grunde.

Danskerne frygter store værditab på købte biler, og samtidig er der gode tilbud på leasingbiler. Det kan du læse mere om i Povl Dengsøes artikler fra weekenden.

Ugens tip …

… er at melde sig ind i Ældre Sagen, hvis du modsat mig tør stå ved medlemskabet, og du i øvrigt er helt sikker på, at ordningen kan spare dig for mere end kontingentet på 290 kroner årligt.

Til alle os, der ikke tør melde os ind, må rådet være at bruge lige så meget tid på at lære om beskatning og pension som at læse tilbudsaviser. Så kan vi måske indhente lidt af det tabte.

Ugens privatøkonomiske brevkasse …

… handler i denne omgang om, hvordan magten er fordelt i en ejerforening, når der er en majoritetsejer. Advokat Allan Ohms forklarer nærmere her.

Berlingskes privatøkonomiske brevkasse giver svar på alle dine spørgsmål om renter, pension, bolig, formue og meget mere.

Vi modtager spørgsmål på dinepenge@berlingske.dk

Erhvervsstyrelsen går nu ind i sagen om millionvederlag til formanden for Jyllands-Postens Fond, Jørgen Ejbøl.

Det skriver Ekstra Bladet og Politiken på baggrund af en aktindsigt.

Styrelsen kræver, at Jyllands-Postens Fond skal redegøre for vederlag til fondens bestyrelse og bestyrelsen i Jyllands-Posten Holding samt bonus til fondens formand.

Desuden beder Erhvervsstyrelsen Jyllands-Postens Fond om at redegøre for ledelsesmæssige forhold i fonden. Den skal også redegøre for vederlag til formanden for JP/Politikens Hus.

Jørgen Ejbøl fik et eftervederlag på 2,1 million kroner, da han fyldte 75 år i februar.

Udbetalingen skete kort tid efter en større fyringsrunde og besparelser hos mediet. I efteråret nedlagde mediet 37 stillinger i forbindelse med en sparerunde. Størstedelen var redaktionelle stillinger.

Jørgen Ejbøl har tidligere fortalt til Politiken, at Jyllands-Posten har tradition for at give eftervederlaget, når fondens bestyrelsesformand pensioneres. Han fortsatte dog som bestyrelsesformand efter udbetalingen.

Ejbøl har siden betalt vederlaget tilbage.

Jyllands-Postens Fond og Politiken-Fonden ejer sammen JP/Politikens Hus, som er blandt de største medievirksomheder i Danmark.

I marts blev det meldt ud, at den daværende bestyrelsesformand i JP/Politikens Hus, Peter Bartram, fratrådte grundet "uenighed om virksomhedens strategi".

Siden 1. maj har Lars Munch siddet på formandsposten i JP/Politikens Hus. Det samme gjorde han fra 2014 til 2022.

Mens Bartram ifølge Politiken fik 950.000 kroner om året, lød Lars Munchs årlige honorar i første omgang på 2,5 millioner kroner.

På et bestyrelsesmøde 23. maj står han dog til at få nedsat sit årlige honorar til omkring det samme, som Bartram fik. Det siger formand for Politiken-Fonden Finn Junge Jensen til Berlingske.

- Vi stod i en ekstraordinær kritisk situation efter Peter Bartrams afgang. Derfor bad vi Lars Munch om at smide alt, hvad han havde i hænderne, og lave en intensiv arbejdsindsats i en periode. Det er han i fuld gang med, og honoraret har modsvaret det, siger han.

Ifølge Politiken-formanden har der hele tiden været tale om et midlertidigt honorar, som burde have været kommunikeret mere præcist.

Lars Munch har mandag aften også selv bedt om at få sit honorar ned på 950.000 kroner om året, så det svarer til forgængeren.

Han ønsker ikke "at skadet husets omdømme" på grund af honoraret, oplyser han i en meddelelse til Politiken.

- Derfor har jeg meddelt de to ejerfonde, Politiken-Fonden og Jyllands-Postens Fond, at jeg beder om samme formandshonorar, som min forgænger modtog, skriver Lars Munch til Politiken.

Modsat i Politikens Fond fremgår det ingen steder, hvad bestyrelsesmedlemmer får i vederlag i Jyllands-Postens Fond, skriver Ekstra Bladet.

/ritzau/

Fire rocker- eller bandemedlemmer har de senere år fået sløjfet deres gæld til det offentlige, mens de var en del af det officielle exitprogram, der skal få dem ud af bandemiljøet. 

Hvis nogen af disse fire personer skulle få lyst til at vende tilbage til det kriminelle bandemiljø, får det imidlertid ikke konsekvenser for gældseftergivelsen. 

Gældsinddrivelsesloven værner dem mod at få gælden på halsen igen – og selv hvis loven gjorde det muligt at lade gælden genopstå, ville det »systemteknisk« slet ikke kunne lade sig gøre.

Det fremgår af et folketingssvar fra skatteminister Jeppe Bruus (S).

Her forklarer ministeren, at loven ikke giver mulighed for at tilbagekalde en eftergivelse, hvis borgeren »genoptager kriminelle aktiviteter«, fordi »resocialiseringen mislykkes«, eller fordi borgeren ikke opnår varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Og så tilføjer Jeppe Bruus:

»Det bemærkes hertil, at gæld, der er eftergivet og afskrevet, systemteknisk ikke kan reetableres«. 

Tilføjelsen får flere folketingspolitikere, herunder retsordførere fra de to andre regeringspartier, til at tage sig til hovedet og udtrykke betydelig skepsis.

Danmarksdemokraternes retsordfører, Betina Kastbjerg, kalder Jeppe Bruus’ svar for »et embedsmandssvar«.

»Det tror jeg simpelthen ikke kan passe. Selvfølgelig kan man da finde en systemteknisk måde at reetablere gælden på, og ellers må man gøre det manuelt. Så mange drejer det sig jo heller ikke om,« siger hun.

Slettet gæld for flere hundrede tusinde kroner

Skatteminister Jeppe Bruus har i et folketingssvar oplyst, at tre rocker- eller bandemedlemmerne har fået eftergivet hele deres gæld til det offentlige. Om det er tilfældet også for det fjerde bandemedlem i statistikken, er uvist. 

Det er ligeledes uvist, hvor store gældsposter, der er eftergivet. 

Berlingske har set en afgørelse fra Gældsstyrelsen, hvor et medlem af en kriminel gruppering efter en længere fængselsdom – og under et exitforløb – fik eftergivet gæld for flere hundrede tusinde kroner. 

De officielle retningslinjer for exit rummer ganske vist ikke mulighed for at få eftergivet gæld til det offentlige, men som afdækket af Berlingske sker det altså alligevel – i regi af Gældsstyrelsen og efter indstilling fra ansatte i de lokale politikredse og i kommunerne.

Moderaternes retsordfører, Tobias Grotkjær Elmstrøm, »køber ikke« ministerens forklaring om systemtekniske begrænsninger.

»At det bare er sådan … Den køber jeg ikke helt. Så må man arbejde på at udvikle eller opdatere systemerne,« siger han.

Tobias Grotkjær Elmstrøm er blandt de retsordførere, som sammen med flere eksperter i forvaltningsret har opfordret ministeren til at ændre loven, sådan at eftergivet gæld kan genopstå, hvis rocker- eller bandemedlemmer vender tilbage til den kriminelle underverden.

»Det skal ikke være en gratis omgang at få eftergivet sin gæld. Det skal være noget for noget. Det skal være et eksplicit vilkår i afgørelsen, at man kan tilbagekalde en eftergivelse, hvis man ender tilbage i kriminalitet. Det er vigtigt for retsfølelsen i vores samfund,« sagde Tobias Grotkjær Elmstrøm.

Retsordfører beder om forklaring

Skatteministeren afviste imidlertid fredag, at der er behov for at ændre reglerne.

»Muligheden for eftergivelse af gæld til det offentlige skal selvfølgelig ikke udnyttes eller misbruges. Men med de snævre betingelser, der er for, at rocker- og bandemedlemmer kan få eftergivet deres gæld, mener jeg ikke, at der er behov for at ændre reglerne på gældsområdet,« lød det fra Jeppe Bruus.

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, vil bede skatteminister Jeppe Bruus præcisere, hvad der er årsagen til, at det systemteknisk »ikke kan lade sig gøre« at lade sløjfet gæld genopstå.

»Hvis det er udtryk for, at it-programmerne ikke kan klare det, må man rette i dem. Alternativt må man gøre det manuelt«.

»Jeg synes, at det er meget uheldigt, hvis man efterlades med et indtryk af, at bandemedlemmer kan være bedre stillede end andre i forbindelse med gældseftergivelse,« siger Preben Bang Henriksen.

Et nåleøje at få eftergivet gæld

At få eftergivet gæld sin gæld til det offentlige er umådelig svært.

I 2021 fik 89 procent af ansøgerne nej til at få eftergivet gæld. 

De, som fik ja i 2021, tæller 200 skyldnere, som enten fik eftergivet hele deres gæld eller en del af den, fremgår det af en politisk aftale.

I årene 2021, 2022 og 2023 har knap 650 skyldnere fået eftergivet gæld, viser et nyligt folketingssvar fra skatteministeren.

Blandt disse er 46 borgere, som i 2022 og 2023 fik eftergivet deres gæld til Rigspolitiet i form af sagsomkostninger. 

Disse 46 borgere har i gennemsnit fået eftergivet gæld for 358.000 kroner, fremgår det af et folketingssvar.

Flere end én million danskere har gæld til det offentlige, og flere skyldnere er siden efteråret 2023 – via træk i lønnen – blevet tvunget til at afdrage mere på deres gæld, fordi et næsten enigt folketing har skruet op for satserne for lønindeholdelse.

Det ligner totalt kaos i Danmarks største private mediehus, som de seneste uger har trukket masser af overskrifter.

Mandag gik Erhvervsstyrelsen nemlig ind i sagen om store millionaflønninger til de magtfulde mediebosser bag JP/Politikens Hus.

Kort efter meddelte fonden, at bestyrelsesformand Lars Munchs opsigtsvækkende årlige honorar på 2,5 millioner kroner blot var et midlertidigt beløb, som det aldrig var meningen skulle være så højt.

Og i sidste uge måtte Jørgen Ejbøl, formanden for Jyllands-Postens Fond – den ene af de to ejerfonde – betale et engangsbeløb på 2,1 millioner kroner tilbage, fordi det pludselig stod klart, at bonussen kunne være imod fondslovgivningen.

Nu ryster striber af eksperter på hovedet over hele forløbet. Særligt det specielle beløb til Jørgen Ejbøl virker besynderligt, siger Per Nikolaj Bukh, professor ved Aalborg Universitet.

»Det er uhørt. Det har jeg simpelthen ikke hørt om tidligere. Så der er ingen tvivl om, at det er en usædvanlig aflønning,« fortæller han.

Caspar Rose, ekspert i fondsledelse og lektor ved CBS, har svært ved at forstå, hvorfor Lars Munch, den anden magtfulde mand bag JP/Politiken skulle have 2,5 millioner kroner i årligt honorar, når hans forgænger Peter Bartram, den tidligere forsvarschef, blot modtog 950.000 kroner.

»Det er svært for mig at se, at man kan retfærdiggøre den her lønstigning. Jeg synes, at den virker ekstraordinær. Det hænger ikke sammen,« siger Casper Rose.

Stadig mere mystisk

Også fondens tidligere næstformand Michael Holm er dybt forundret over Jørgen Ejbøls bonus, der falder efter en svær økonomisk periode for koncernen, hvor Jyllands-Posten har været gennem to store fyringsrunder.

»Jeg synes, at det blev stadig mere mystisk, da vi hørte om den her bonus, som vi fik at vide var en gammel aftale. Han sagde, at der var lavet kontrakter om det, men vi kunne ikke få at vide, hvem den var indgået med,« fortæller Holm, der blev fyret fra fondens bestyrelse tidligere på foråret.

Holms egen vurdering er, at han blev afskediget, fordi han udtrykte stærk utilfredshed med forløbet, der endte med, at Peter Bartram pludselig måtte stoppe.

Flere kilder har tidligere sagt, at Lars Munch og Jørgen Ejbøl i det seneste halve år har sat sig tungere på magten i koncernen og gjort op med dem, som ikke stod bag dem.

De to har ikke altid været enige, men er i de senere år fundet tættere sammen, lyder det. Blandt andet har de stor fælles forståelse om at beholde de tre hovedbrands, Ekstra Bladet, Politiken og Jyllands-Posten, så selvstændige som muligt.

Derfor var de knap så begejstrede for den nye strategi, som JP/Politikens Hus præsenterede i begyndelsen af året. Den gik ud på, at Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet fremover skal samarbejde mere om blandt andet annoncer samt kommercielle og digitale løsninger i huset.

Den plan blev set som et opgør med den måde, som koncernen er blevet drevet på, siden JP/Politikens Hus blev skabt i 2003 gennem fusionen mellem Politiken, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Det har siden dengang været centralt, at de tre medier fastholdt deres selvstændighed.

Satte sig på magten

Men ifølge nogle kilder har det også givet de to en stadig større indflydelse på de to herreløse ejerfonde, som det i sidste ende kun er Erhvervsstyrelsen, som fører tilsyn med.

Måske blev magten svær at håndtere, eller måske er tiden bare løbet fra den praksis, som fonden hidtil har benyttet sig af.

Det sidste hælder Jørgen Ejbøl sandsynligvis til. For selvom han har valgt at betale sin bonus tilbage, undrer han sig stadig over hele forløbet, hvor han blot mener, at han har gjort som tidligere fondsformænd.

Formændene for Jyllands-Postens Fond har typisk fået et beløb, når de gik på pension.

Det skulle Jørgen Ejbøl også have, da han fyldte 75 år, fordi han dermed krydsede aldersgrænsen. Men den grænse blev sløjfet i februar, så han kunne fortsætte. Alligevel ville han få millionbonussen.

»Vederlaget var en tradition, som startede under Laust Jensen og derefter Asger Nørgaard Larsen og så Sven Bedsted (tidligere formænd for Jyllands-Posten, red.) De fik to millioner, når de gik af. Det har myndighederne og revisionen aldrig gjort indsigelser mod,« siger Jørgen Ejbøl.

Men du gik jo ikke af?

»Jo jo, men lad os nu holde os til det vigtige. Jeg bliver forlænget og siger, at vi bare afregner nu. Det er så det, som sker. Jeg har aldrig i mit liv været mistænkeliggjort på den her måde, og det her er mildest talt på kanten,« siger Ejbøl.

Kan du få pengene senere, når du reelt går af?

»Jeg har nu sagt, at jeg tilbagebetaler pengene, og dermed er ordningen væk. Jeg gider ikke høre mere på det her sludder«.

Hvad skal der ske med pengene?

»Det er klart, at der er en hensættelse, hvor vi har sparet op. Den bliver nu tilbageført. Det siger sig selv. Så er der ikke mere i den sag«.

Så det er ikke sådan, at de bliver sat til side til senere?

»Nej, nej, nej! De er helt væk,« siger Jørgen Ejbøl.

170.000 kroner til ny hjemmeside

Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet hæfter sig ved, at Jørgen Ejbøl ikke valgte at betale vederlaget tilbage, da han i første omgang mødte hård kritik fra en række eksperter i Politiken, men først da han fik at vide, at det direkte var ulovligt.

»Han betaler ikke tilbage, fordi han mener, at han ikke har ret til det eller har fortrudt det, men fordi der kommer en advokat og siger, at det simpelthen er ulovligt,« vurderer Per Nikolaj Bukh.

Fonden modtog i 2023 et udbytte fra JP/Politikens Hus på syv millioner kroner, men hele fire millioner kroner forsvinder i omkostninger på forskellige måder.

Omkring tre millioner kroner er gået til at betale bestyrelserne i fonden og til det holdingselskab, som er mellem driftsbestyrelsen og fonden.

Andre udgifter tæller blandt andet et beløb på 773.000 kroner, som er gået til det, som i regnskabet bliver betegnet som »øvrige omkostninger«.

Selv for den tidligere næstformand Michael Holm er posten uforklarlig, og han siger, at han »slet ikke kan forstå beløbet«.

»De fleste møder har været holdt i Aarhus. Jeg har aldrig bedt om rejsepenge, selvom der dog kan være nogen, som har haft udgifter til hoteller for enkelte overnatninger. Men de her tal hænger slet ikke sammen,« siger Holm.

Jyllands-Postens Fond har hidtil ikke forklaret, hvad posten »øvrige omkostninger« er gået til.

Men Jørgen Ejbøl fortæller nu, at der er tale om en stribe udgifter, som er nødvendige for at kunne drive en fond. Blandt andet er der brugt 170.000 kroner på en ny hjemmeside – penge, der er bogført delvist i 2022 – og i 2023-regnskabet.

Derudover har de syv bestyrelsesmedlemmer forskellige medieabonnementer, som hvert år løber op i mere end 100.000 kroner. Der er også blevet brugt penge på at rejse og på at afholde den årlige generalforsamling. Hvad det har kostet, ønsker han ikke at oplyse.

Samtidig har fonden en deltidsansat medarbejder, ligesom der er afholdt omkostninger til en bil, som Jørgen Ejbøl har fået betalt af udbyttet. Hvor meget de poster løber op i, har det ikke været muligt at få oplyst.

Mere åbenhed

Casper Rose understreger, at det ikke er et krav at gå helt i detaljer om, hvad en fond bruger penge på. Men han mener, at Jyllands-Postens Fond gør sig sårbar over for kritik ved ikke tydeligere at lægge frem, hvad der bliver brugt penge på.

»Set i lyset af hvor meget blæst der har været om fonden, forventer jeg fremadrettet, at man er mere transparent og fortæller om, hvad beløbet dækker over. Men det er også en afvejning, for man skal heller ikke ned i kroner og øre,« siger Caspar Rose.

I den anden del af ejerkonstruktionen over JP/Politikens Hus findes Politiken Fonden, der sammen med Jyllands-Postens Fond kontrollerer mediehuset. Her blev 79-årige Finn Junge Jensen udnævnt til formand som afløser for Lars Munch, da han blev gjort til formand for driftsbestyrelsen nedenunder.

Det skete for godt to uger siden. Her kom det frem, at Lars Munchs årlige honorar ville blive 2,5 millioner kroner mod de 950.000 kroner, som hans forgænger, Peter Bartram, den tidligere forsvarschef, fik.

Men i en aktindsigt fra Erhvervsstyrelsen fremgår det, at både Jørgen Ejbøls bonus og Lars Munchs honorar i øjeblikket bliver undersøgt af myndighederne.

Bare midlertidigt

Honoraret har dog aldrig skulle forstås som et fast honorar, lød det pludselig senere mandag fra Politiken Fondens nyudnævnte formand, Finn Junge Jensen. Han lod forstå, at der var tale om en midlertidig betaling, som snart ville blive afløst af et honorar på niveau med det, som Peter Bartram tidligere fik.

»I bagklogskabens lys skulle vi måske have præciseret, at det var et midlertidigt honorar, som vi var nødt til at betale i en periode,« sagde Finn Junge Jensen til Berlingske.

Han forklarede, at Lars Munch havde fået den ekstraordinære høje betaling, som kun overgås af fire formænd i C25-indekset, fordi JP/Politikens Hus stod i en svær økonomisk situation. Munch, der allerede tidligere har været formand og før det administrerende direktør i virksomheden, blev set som en central person til at få vendt udviklingen, hed det fra Junge.

Lars Munch selv ønsker ikke at stille op til interview. Men han skriver i en sms, at han ser frem til Erhvervsstyrelsens undersøgelse.

»Jeg finder det både naturligt og betryggende, at styrelsen beder om redegørelse,« hedder det fra Lars Munch.

Erhvervsstyrelsen undersøger nu fondene, og det er uklart, hvornår styrelsen kommer frem til en afgørelse. Styrelsen kan ifølge loven om erhvervsdrivende fonde i helt særlige tilfælde afsætte et bestyrelsesmedlem, og de kan tvinge en fond til at nedsætte for høje vederlag.

Heidi Rubæk er direktør for rekrutteringsvirksomheden ManpowerGroup med 15 kvinder og 17 mænd ansat under sig.

Gennem årene er hun blevet en erfaren leder, også når det gælder håndtering af medarbejdere på barsel, hvilket hun altid har gjort sig umage for at ordne på en god måde.

Derfor kommer det også bag på hende, når hun alligevel oplever at stå med medarbejdere, der kommer tilbage fra barsel og ikke har det godt. 

Som leder lægger Heidi Rubæk stor vægt på at håndtere hele processen på basis af fakta. 

Det handler grundlæggende om, at det for hende er det stærkeste redskab til at skabe et sprog for de udfordringer og nye tiltag, man som virksomhed står over for.

Det gør sig både gældende inden for emner som bæredygtighed, inklusion, diversitet og barselshåndtering, fortæller Heidi Rubæk. 

Derfor blev ManpowerGroup partner i Tænketanken EQUALIS, der arbejder for ligestilling og kønsdiversitet på arbejdsmarkedet i 2024.

Senest har Tænketanken EQUALIS udgivet rapporten »Den gode tilbagevenden fra barsel«, som Berlingske bragte en række artikler om i sidste uge.

Rapporten har undersøgt små og mellemstore virksomheder for at komme til bunds i, hvordan virksomheder og barslende i fællesskab kan skabe gode rammer både før, under og efter barselsforløb. Formålet har været at få afdækket og sikret, hvad der i sidste ende kan være med til at øge den barslendes trivsel, tilknytning og fortsatte karriereudvikling. 

Et »wakeupcall«

I forbindelse med barsel skeler ManpowerGroup ikke til, om den ansatte er en mand eller kvinde.

Det essentielle er, at man som leder er tydelig omkring, hvad der sker, mens den ansatte er væk, og hvad der sker, når vedkommende kommer tilbage, fortæller Heidi Rubæk. 

Derfor har det også været en brat opvågning for hende, når hun har oplevet, at hendes ansatte ikke har det godt, når de kommer tilbage fra barsel. 

Det, til trods for at en medarbejder flere gange kan have tilkendegivet under barselsorloven, at denne glædede sig til at komme tilbage, ligesom der var lagt en fast plan og opsat nogle forventninger til vedkommende. 

For som udgangspunkt er der faktisk ikke de store forventninger og krav i den første tid efter barselsorlov. 

Planen er, at medarbejderen skal komme ind og drikke en kop varm kaffe i ro og mag og få god tid til at læse op på alt det, som er sket på arbejdspladsen under barslen. 

»Det er et wakeupcall at opleve, at selvom vi har forberedt os så grundigt undervejs, så kan man stadig tale forbi hinanden,« fortæller Heidi Rubæk. 

Heidi Rubæk nævner, at hun faktisk har prøvet at have en tilbagevendt medarbejder, hvor hun inden for den første måned fornemmede, at medarbejderen ikke havde det godt. 

»Når man får sit første eller andet barn, så ser vi, at det rammer den enkelte familie lidt forskelligt. Så vi forsøger altid at undersøge, om den plan, vi har lagt fra start, fortsat holder. Vi tager ikke noget for givet,« fortæller Heidi Rubæk.

Derfor havde hun gjort sig umage.

»Jeg gør det klart for den barslende, at vi ikke forventer andet, end at der skal være tid til at komme tilbage og nyde en god kop kaffe. Det har man ikke altid mulighed for med en nyfødt derhjemme. Den første opgave vil typisk være at læse op på de forskellige notater fra møder, som den tilbagevendte medarbejder ikke har kunnet deltage i,« fortæller direktøren og uddyber:

»Selvom jeg er meget tydelig omkring, at der ingen forventninger er, så oplever jeg stadig, at en tilbagevendt medarbejder kan føle, at denne ikke gør det »godt nok«, og føler, at der kan være en forventning til, at denne burde »skabe mere værdi«.« 

Sådanne oplevelser og samtaler har sat sig i Heidi Rubæk, selvom hun altid er opmærksom på, at der konstant vil være nye ting at lære som leder. 

Fra de konkrete oplevelser tager hun med sig, at der må og skal være plads til på en arbejdsplads, at en medarbejder – uanset hvad – ikke altid selv føler sig som succesfuld. 

»Som leder skal man turde anerkende, at der skal være plads til følelsen af ikke at være en succes. For det betyder ikke altid, at den ansatte ikke er det. Vedkommende er det måske bare på en anden måde efter en barsel i en periode,« fortæller hun.

Som leder handler det om at være autentisk 

For Heidi Rubæk har oplevelsen endnu en gang bekræftet det, hun allerede vidste. 

Autenticitet er et nøgleredskab. 

»Det er enormt vigtigt, at jeg selv er autentisk i dialogen med mine ansatte. De skal ikke være ét sekund i tvivl om, at det, jeg siger, er helt ærligt og oprigtigt,« fortæller hun og uddyber: 

»Det er så vigtigt, at man som leder tør gå ind i den samtale. For den der ærlige måde at opbygge tillid til en medarbejder på må man aldrig tage for givet, også selvom det er svært. Jeg er stadig ikke verdensmester, men jeg bliver bedre for hver gang, jeg tør.« 

For selvom Heidi Rubæk ved, at autenticitet og den ærlige samtale er et af de vigtigste elementer, er det også en af de ting, der er kommet mest bag på hende som leder. 

»Det allersværeste som leder er, at man skal flyve så højt. Det, jeg mener med det, er, at man samtidig skal være helt tæt på sine ansatte – der, hvor ånden i virksomheden i virkeligheden er. Det er svært, når man er et sted, hvor alle holder så meget af hinanden,« fortæller hun. 

Tag ikke noget for givet 

I forbindelse med sine barslende ansatte gør Heidi Rubæk en række faste ting. 

Blandt andet sørger hun for, at hun fra start har aftalt, hvor meget og hvor ofte der skal være kontakt under barslen. Det er helt individuelt, om man har brug for meget, lidt eller slet ingen kontakt, fortæller hun, og at det er »helt okay«. 

»Når den lille ny er mellem tre og seks måneder, inviterer vi oftest den barslende ind, så vi kan møde den lille ny og høre om, hvordan det hele går. Det er oftest der, man begynder at tænke på, hvordan fremtiden skal se ud,« fortæller Heidi Rubæk. 

Derefter er det vigtigt så småt at undersøge, om den plan, som man lagde op til barselsorloven, stadig holder, fortæller hun og uddyber:

»Vi ønsker jo også at fastholde vores medarbejdere. Derfor skal man som virksomhed også anerkende, at en barsel og et nyt liv er en lykkelig situation, også selvom det kan være en svær situation.« 

Først tilbyder de dig et lån med en rente, der ligger under den gennemsnitlige rente på banklån på omkring seks procent. 

Så beder de dig betale et gebyr på nogle tusinde kroner for at tegne lånet. 

Og derefter hører du aldrig fra dem igen. 

Sådan er svindlere begyndt at lokke folk i en finansiel fælde ved at reklamere med lån, blandt andet på sociale medier. Men efter gebyret er betalt, får de aldrig pengene at se. Det skriver Børsen. 

Ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, har man oplevet en stigning i antallet af anmeldelser af falske lånemuligheder. Og er uheldet ude, er det ofte svært at rette op på, fortæller Henrik Hammer, fungerende politikommissær i NSK, til Børsen.

»Vi ser ikke danske svindelhjemmesider, og så er det klart, at vi er afhængige af hjælp fra udenlandske myndigheder. Vi har mindre succes med at retsforfølge svindlerne, når det kommer til udlandet,« siger han til Børsen.

Siden årsskiftet har forbrugere ventet i længsel på, at den amerikanske centralbank Federal Reserve ville sætte den høje rente på over fem procent ned. 

Men nedsættelserne bliver ved med at blive udskudt, og det har tilsyneladende gjort det nemmere for folk at falde i svindlernes lånefælder. 

Også internationalt ser man, at svindel med lån, der lover en usædvanlig lav rente, finder sted. Ifølge mediet Financial Times er antallet af svindelsager om falske boliglån med en lav rente steget markant i både USA og Storbritannien, siden renten begyndte at stige for to år siden. 

Kære læser,

Det er blevet uge 19 og tid til endnu en omgang Business-update her fra Berlingskes erhvervsredaktion.

I dag runder vi blandt andet en britisk udvikling i udbyttesagen, Netcompanys voksende faktura til staten og tårnhøje udbetalinger i toppen af Danmarks største private mediehus.

God læselyst!

#1 – Danskers bilfirma trækker leverandør med ned i krise

Krisen kradser i danske Henrik Fiskers elbilfirma, Fisker Inc., og det skaber bølgeskvulp så store, at firmaet trækker sin primære leverandør med i faldet, skriver Børsen.

For østrigske Magna Steyr, der producerer Fiskers biler, kom ud af første kvartal med et underskud på 2,2 milliarder kroner – primært på grund af nedskrivninger relateret til samarbejdet med danskerens bilfirma.

Fisker Inc. har indstillet produktionen, mens der jagtes frisk kapital, og Magna Steyr skriver i en meddelelse, at det ikke forventer at producere nye biler i hele 2024.

Ifølge flere medier arbejder Henrik Fisker hårdt på at finde en bilproducent, der vil overtage hans selskab.

Det er dog ingen nem opgave i en tid, hvor der foregår en aggressiv priskrig på elbilmarkedet, eller for et selskab, der kun har solgt 5.000 biler på verdensplan.

#2 – London-firma får millionbøde for rolle i udbyttesag

Sideløbende med anklagemyndighedens verserende sag ved Retten i Glostrup mod Sanjay Shah, den formodede største bagmand i udbytteskandalen, er der i London sket en udvikling i det enorme sagskompleks.

Tre gange tidligere har det britiske finanstilsyn, FCA, slået ned på selskaber, der var involveret i spekulationerne mod den danske statskasse, og nu er et fjerde selskab blevet tildelt en bøde på 150 millioner kroner, skriver Finans.

Der er tale om selskabet ED&F Man Capital Markets i London, der ifølge tilsynet var involveret i udbyttesvindel gennem et selskab i Dubai.

Her blev ikkeeksisterende aktier overført mellem flere parter for at skabe illusionen af, at små amerikanske pensionsselskaber ejede store summer i danske aktier. Aktier, som der derfor uretmæssigt blev søgt om refusion for.

#3 – Netcompanys faktura til den danske stat vokser med millioner

En opgørelse fra Finansministeriet viser, at den danske stat fra 2018 til 2024 har købt og modtaget 69 nye it-systemer, der i perioden er blevet 307 millioner kroner dyrere end budgetteret.

305 af de millioner vedrører 18 systemer leveret af den danske techgigant Netcompany, skriver Dagbladet Børsen.

Det vækker undren hos SF, der vil have digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) i samråd om sagen.

»Vi taler om en virksomhed, som vinder utroligt mange it-projekter for det offentlige, og som bliver ved med at vinde, selv om vi kan se, at selskabet leverer budgetoverskridelse efter budgetoverskridelse. Vi burde have nogle mekanismer, der kunne straffe eller korrigere for tidligere leverancer,« siger SFs digitaliseringsordfører, Lisbeth Bech Nielsen, til mediet.

Netcompany, der er statens suverænt største leverandør af it-systemer, påpeger over for Børsen, at der kan være mange grunde til, at budgetrammen sprænges. Eksempelvis hvis en statslig myndighed undervejs vil have flere funktioner lagt ind i et produkt, end det først var planlagt.

Tre uundværlige fra Berlingske Business:

A: Medieformænds omdiskuterede vederlag under luppen

Erhvervsstyrelsen går nu ind i sagen om den omdiskuterede bonus til Jørgen Ejbøl, der sidder som den ene ejerfond bag Danmarks største private mediehus, JP/Politikens Hus. Samtidig står Lars Munch, den nye formand i JP/Politikens Hus, til at få sat sit honorar kraftigt ned.

Læs Lasse Friis' artikel om sagerne her.

B: Faglærte vælter på pension i hundredtusindvis. Tænketank og arbejdsgivere er dybt bekymrede

Flere faglærte på pension bliver en stor udfordring for danskernes jobfest de kommende år, men det er langtfra den eneste. Det kan vende rundt på, hvem der er vinderne på arbejdsmarkedet.

Læs Frederik Juuls artikel her

C: Bill Gates kommer til Danmark for at præsentere milliardpartnerskab med Novo Nordisk Fonden og stenrig britisk fond

Klimakrise, fødevaremangel og infektionssygdomme truer millioner af mennesker i lav- og mellemindkomstlande verden over. Nu indleder tre af verdens rigeste fonde et samarbejde, som skal skabe håb om løsninger. Novo Nordisk Fonden og Bill Gates er blandt initiativtagerne.

Læs Novo Nordisk-reporter Vibeke Svansøs artikel her.

Tak, fordi du læste med!

Da coronapandemien kom, og landet lukkede ned, tog danskerne på en vild sommerhusjagt, der skruede udbuddet af sommerhuse herhjemme helt i bund. 

Mellem efteråret 2019 og foråret 2021 faldt udbuddet af sommerhuse fra 9.500 til under 4.000. Samtidig steg priserne.

Kigger du efter sommerhus, er der godt nyt. For nu er udbuddet på vej op igen.

Det skriver Boligsiden på baggrund af nye udbudstal. 

Fra april til maj er antallet af sommerhuse til salg steget med fire en halv procent, og derfor er der nu over 6.000 sommerhuse til salg i Danmark. 

Det er det højeste tal siden efteråret 2020. 

Ifølge boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden Birgit Daetz skyldes det, at der er »faldet lidt mere ro« på sommerhusmarkedet, samtidig med at flere sommerhuse sættes til salg. 

»Stille og roligt bevæger sommerhusudbuddet sig tilbage i retningen af tiden før coronaårene, som især er en fordel for sommerhuskøberne, fordi der nu er kommet væsentligt mere at vælge imellem,« siger hun til Boligsiden. 

Nogle steder er der dog mere at vælge imellem end andre. 

Ifølge Boligsidens udbudstal er der flest til salg-skilte i Gribskov Kommune og Odsherred Kommune. Her kan man finde henholdsvis 434 og 407 sommerhuse, der leder efter nye ejere. 

Her kan du se, hvordan til salg-skiltene fordeler sig i landet.

Overtræk på bankkontoen er aldrig rart at have. Men det er en realitet for mange tusinde danskere.

Den højere rente og inflation har gjort, at det er 40 procent af familierne, der inden for de seneste 12 måneder har brugt flere penge, end de tjener. Det er lidt færre end i 2022, men det er flere end i 2021.

Det viser nye tal fra Danske Bank. Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af bankens omkring 600.000 husholdninger, som er kunder.

Det er i sig selv ikke noget problem at bruge flere penge, end man tjener, hvis bare man har en opsparing til at dække underskuddet. Og det er tilfældet for rigtigt mange danskere.

»Det er afgørende at følge, hvor sikkert et økonomisk fundament danskerne står på. Det er ikke i sig selv et problem, at mange bruger af deres opsparinger i en periode. Problemet opstår, hvis vi løber tør for opsparing,« siger chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.

Skal være opmærksom

En indikation af, hvor robust familiernes økonomi er, kan man få ved at se på danskernes beholdning af kontanter. De viser fred og ingen fare.

Tal fra Nationalbanken viser, at danskernes bankindlån steg med seks milliarder kroner i marts. Det betyder, at bankindlånet nu i alt lyder på 1.168 milliarder kroner. Det er rekordmange milliarder af kroner, der står på helt almindelige bankkonti, hvor statistikken strækker sig tilbage til 2003.

Mere i løn og rekordhøj beskæftigelse har givet flere penge på kontoen samlet set.

I analysen fra Danske Bank kan man også se, at danskerne generelt set har en meget stærk privatøkonomi, men at billedet også er mere nuanceret.

Hvis man bruger flere penge, end man tjener, er det afgørende, at man har opsparing, som kan dække tre måneder eller mere med overforbrug.

Det er der rigtigt mange i den ældre generation, som har, mens det ikke på samme måde er tilfældet for de unge.

Ifølge analysen fra Danske Bank er der tre gange så mange unge, der ikke har opsparing nok til at dække overforbruget sammenlignet med ældre i samme situation.

»De unge tærer mere på deres opsparinger, og når opsparingerne ovenikøbet også er mindre, giver det altså noget mere usikkerhed i økonomien. Vi ser, at flere, især unge, er rykket tættere på kanten. Det er værd at være opmærksom på,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Er blevet mere ansvarlige

Billedet fra Danske Bank ligger tæt op ad det, som man ser hos Nordea.

Forbrugerøkonom hos Nordea Ida Marie Moesby påpeger, at den højere inflation har været hård kost for mange unge studerende.

»De unge er mere bekymrede for deres økonomi. Det, vi så med inflationen, var, at det desværre var de basale varer, som steg mest i pris. Når jeg siger »desværre«, er det, fordi det er det, som de studerende er blevet ramt af. De studerendes økonomi har kun til det basale forbrug. Der er ikke så meget flødeskum på toppen at fjerne, når priserne stiger,« siger Ida Marie Moesby.

Hun påpeger i lighed med Louise Aggerstrøm Hansen, at der er en løsning for mange af de unge, og det er at tage et studenterjob. Eller arbejde mere i forhold til det studenterjob, man allerede har.

»Det er god mulighed i øjeblikket, fordi der er mange muligheder for at få job. Omvendt kan det også være svært at få det til at hænge sammen i forhold til studiet, og fordi du måske allerede har et job i forvejen,« siger Ida Marie Moesby.

Hun fremhæver, at en undersøgelse fra Finans Danmark viser, at de unge er blevet mere bekymrede for deres økonomi.

Men Ida Marie Moesby understreger, at det ikke altid er dårligt at være nervøs for sin økonomi.

»Det er naturligvis ikke godt, hvis det går ud over ens livskvalitet. Men det er ikke altid dårligt at være bekymret for ens økonomi. Hvis man er presset økonomisk og ubekymret, er det langt værre. De unge lader til at være blevet mere ansvarlige i forhold til deres økonomi, og det er godt,« siger Ida Marie Moesby.

Det er snart to år siden, at NKT kunne fortælle, at man var blevet enige med japanske Hamamatsu om at sælge NKT Photonics.

Handlen har dog hele tiden været betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse, og den har ladet vente på sig.

Men mandag oplyser NKT, at godkendelsen er i hus, og at handlen derfor vil blive gennemført i indeværende kvartal.

Det var de danske konkurrencemyndigheder, der sidste år ikke ville godkende salget.

Siden indsendte Hamamatsu en ny ansøgning, og den har tilsyneladende fået myndighederne til at ændre mening.

- Vi er glade for, at godkendelsen er opnået, og at NKT Photonics nu kan sælges til Hamamatsu. Dette vil maksimere værdiskabelsen og positionere NKT Photonics til langsigtet vækst.

- For NKT markerer frasalget det sidste skridt i processen mod at fokusere NKT’s kerneforretning på kabelløsninger, hvor vi har annonceret flere investeringer i det seneste år for at understøtte den grønne omstilling af samfundet, siger Jens Due Olesen, der er forperson for NKT's bestyrelse.

NKT Photonics producerer lasere og andre apparater, der udnytter fiber- og laserteknologi.

/ritzau/